Anna og tyngdeloven

Kan man opfinde sit eget liv? Er jeg den, jeg tror jeg er - eller den jeg bilder andre ind, at jeg er? Opfatter jeg mig selv, som I opfatter mig? Erling Jepsen har med ANNA OG TYNGDELOVEN digtet videre på den sande historie om de politiske spil og hykleriet om Anna Castberg og sagen om kunstmuseet Arken i Ishøj. Resultatet er en samtids-satire, der revser morsomt og stiller væsentlige spørgsmål til det moderne menneskes opfattelse af identitet. Den karismatiske Anna Riber Hoffdahl søger job som museumsdirektør på "Fregatten", Museum for Moderne Kunst. Hendes praktiske erfaringer er mange og prestigefyldte, men hun mangler det afgørende eksamensbevis. Derfor opfinder hun alverdens fine referencer og lyver sig til faglige stempler, godt hjulpet på vej af uduelige embedsmænd, der velvilligt går på kompromis med sandheden. Anna kommer svævende fra drømmenes højere luftlag og dratter ned i det danske kulturlivs grumsede andedam. Som barn tror hun, at hun kan flyve højt - som voksen mærker hun, at der kan være langt at falde.

Personerne Anna Riber Hoffdahl, 45 år Annas mor, 65 år Helge Mogensen, kunstmaler, 45 år Marianne Svendsen, bestyrelsesformand, 50 år Christensen, direktør for Museum for Statens Kunst (m), 65

PROLOG En ti-årig pige ligger i en seng; ved hovedgærdet står et par krykker. Hun sætter sig op, griber fat i krykkerne og kommer ud på gulvet. Begge hendes ben er i gips. Med besvær stavrer hun hen til scenekanten, smider krykkerne, breder armene ud og læner sig frem – PIGE - Én, to, tre, fire, frem, seks, syv, otte, ni … Mørke. SCENE 1 Et kontor, eftermiddag. Anna til jobsamtale (Hjortespring Samlingen). Hun sidder overfor De Tre Vise ved et stort bord, hendes ansøgning ligger foran dem. ANNA - Jeg kom her som barn, med min far, vi kom hver søndag. Da jeg blev lidt ældre, forsøgte jeg at overtale ham til at gå på et andet museum, Museum for Statens Kunst f.eks. Men nej, det skulle være Hjorte-spring Samlingen. Da jeg så forleden fik besøg af chairmanden for Guggenheim Museum, som aldrig har været i Danmark før, spurgte jeg ham hvad han kunne tænke sig at se. Og han sagde uden betænkning: Hjortespring Kollektion, please. De Tre ler lidt. Pause. DEN FØRSTE - Problemet er som sagt at vi helst vil have en uddannet kunsthistoriker. ANNA - Hvorfor? DEN FØRSTE - Det er et krav fra bestyrelsen. ANNA - Og hvorfor har bestyrelsen det krav? De Tre ser lidt rundt på hinanden, ved ikke hvem der vil sige noget. DEN FØRSTE - Det er en stilling som kræver stor teoretisk viden om dansk guldalderkunst. ANNA - Og den viden kan kun erhverves på universitetet? DEN TREDJE - Måske ikke ... Men vi er jo nødt til at kigge efter dokumentation. DEN ANDEN - Jeg er sikker på at direktørerne på de andre museer osse er kunsthistorikere. ANNA - Ja ... ja jeg forstår. DEN FØRSTE - I hvert fald er det et krav fra bestyrelsen. ANNA - Jeg kunne ønske mig at man havde et mere nuanceret syn ... Jeg læste kunsthistorie på universitetet i København en periode, men uden at tage eksamen; jeg var ikke imponeret over niveauet, det må jeg sige ... jeg var faktisk skuffet. Lærerne ... (suk, ryster på hovedet) ... forhåbentlig er det bedre i dag. Piet Hein, som var een af min fars studiekammerater, og som kom meget i vores hjem, ja jeg går ud fra I kender Piet ... DE TRE (i kor) - Jo da. Jo vist. ANNA - Piet studerede i mange år, men tog heller ikke nogen eksamen. Han dumpede, både i fysik og matematik. Det tog han nu meget let. "De dumpede på mig," sagde han. De Tre morer sig. ANNA - Og han havde jo ret. Jeg gik til ham, tænkte han måtte forstå mig. "Tag ud og rejs," sagde Piet, "du må væk fra Danmark." Jeg tog til London og arbejdede som volontør i Sotheby's, som er et auktionshus DEN TREDJE - Det har vi hørt om. ANNA - ... og da de et par år senere tilbød mig en fast stilling, kunne jeg ikke sige nej ... Jeg høstede erfaringer der som jeg tror ikke er uden værdi ... DEN FØRSTE - Bestemt ikke. ANNA - Jeg tror måske de er af større værdi. DEN TREDJE - Jeg er forsåvidt enig, men ... DEN ANDEN - Jeg med. DEN FØRSTE - Ikke desto mindre ... ANNA - Kan man tænke sig at sagen tages op igen? I bestyrelsen? De ryster på hovedet. DEN FØRSTE - Jeg tvivler. DEN TREDJE - Desværre. DEN ANDEN - Har du nogensinde overvejet at genoptage studierne? Man kan sagtens være studerende i Danmark, selvom man er ... (Kigger i papirer, regner, bruger fingre) ANNA - ... en gammel kælling? Undskyld, det er så længe siden jeg har været her i landet, jeg er ikke fortrolig mere med jeres humor. Jeg havde blot en gammel drøm om engang at vende tilbage efter at have levet og arbejdet så mange år i udlandet. Men det blir må-ske ikke så let som jeg først troede ... Trist, og så alligevel ... mine børn kan ikke li at være her, de foretrækker England. Jeg savner dem så frygteligt ... (Hun rejser sig) Tak fordi jeg måtte komme ... Jeg bad så indtrængende om et møde fordi ... Ja ... Når sandheden skal frem, så ville jeg gerne, at I så mig. DEN FØRSTE - Det sætter vi osse pris på. DEN TREDJE - Ja, meget. Det var fint at ... at se dig. DEN ANDEN - Helt fint, helt fint. ANNA - Og at jeg fik mulighed for at komme til orde. Det fik jeg ... håber jeg ...