1410 skuespil i databasen 18.05.2024

Fuglen i pæretræet

H.C. Andersen
Baggrunds information
”Fuglen i pæretræet”, havde sin førsteopførelse på Det kgl. Teater i 1842 og succesen blev gentaget på Casino ti år efter.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:35 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:6-9 ( 1 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-328-2
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Preben Harris




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Fuglen i pæretræet. Vaudeville i 1 akt, 7 scener, 1 dek. Medv. 1 kv 5 m. Varighed ca. 35 min. Cancelliråd Arents og coffardikaptajn Petersen er naboer. Personerne Cancelliråd Arents, kontor
Uddrag
Når tæppet går op, ser vi to nabohuse adskilt af et plankeværk. Haven til venstre tilhører cancelliråden. Den udmærker sig ved bede, der indeholder nogle sjældne blomster. Alt er smukt og fint holdt. Kaptajnens have ligger til højre. Den domineres af en græsplæne og et tørrestativ, hvor der hænger et lagen og nogle strømper til tørre. I forgrunden et åbent lysthus med et bord, hvor der ligger et landkort og nogle bøger. Næsten i skellet mellem de to haver står et prægtigt pæretræ. Grenene er tæt besat med frugter, der hænger ind over cancellirådens have. Et oversavet træ derinde gør det let at komme op i pæretræet og skjule sig bag de tætte grene. 1. SCENE I cancellirådens have er Søren i gang med at rive havegangene og sætte urtepotter i orden. Inde hos kaptajnen er Henrik i gang med at tage vasketøj ind. De skændes) SANG Mel.: ”Tourbillon galop af Lander” Søren og Henrik - Ingen kunne leve stille længer end éns naboer ville, disse plage og drille. Disse er noget pak! Søren - Kålstokke, skrammel og pinde over plankeværket slænges Henrik - Åh, de fortjente at hænges hver evige én derinde! Søren - Loven har sagt til vor trætte: Hvad ind til naboen hænger, det naboens er med rette og ej den andens længer! Henrik - Dog strides ej for pæren, thi den kun lavt vi sætte. Men det er æren, æren, kan nabo fatte dette! De gentager begge sidste vers, mens de bevæger sig truende mod hinanden.