1410 skuespil i databasen 19.05.2024

Da trolden stjal prinsessen

Bodil Heister
Baggrunds information
Troldefar stjæler den dejlige prinsesse i vuggen og lægger den grimme troldunge i stedet. De to piger vokser altså op et \"forkert\" sted, og det bliver ikke godt for nogen af dem. Deres omgivelser er sure og skuffede, og de selv vantrives. En dag stikker de af og kommer på en mærkelig måde tilbage, hvor de hører til. Det ender med en stor fest begge steder.
År / Udgivet:1984 /
Varighed:0 minutter
Område / Genre:Børn & unge / De eventyrlige
Medvirkende:10-20 ( 5 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7419-475-5
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Bodil Heister




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
10 - 20 medv., ikke for lille forvandlingsscene, m. sange af Bodil Heister. Kan spilles af elever fra 3. - 4. kl. og opefter - og ses af alle børn fra bh.kl. til 5. kl. ROLLELISTE: Personer
Uddrag
DA TROLDEN STJAL PRINSESSEN Eventyrspil i 10 scener Uddrag af stykket: I . scene I slotsparken (KONGEN - DRONNINGEN - PETRUNELLE - PRINSESSEN(en dukke) - TROLDEFAR - FORTÆLLER) (DRONNINGEN står i parken med sin lille pige på armen. KONGEN ved siden af) DRONNINGEN Hvor er jeg dog glad for min lille Mandarine! Er hun ikke sød? KONGEN Jo, det er hun,. Nu må vi passe godt på hende! Hvad med at lade Petrunelle tage sig af Mandarine? DRONNINGEN Jo, det er en god idé. Nu skal jeg kalde på hende! (DRONNINGEN råber) Petrunelle! - Petrunelle! Kom her hen! (En gammel, evt. tyk, rar dame kommer gående) DRONNINGEN Du er den ældste hofdame på slottet, Petrunelle. Derfor skal du passe på Prinsesse Mandarine, når hun skal sove til middag i sin vugge herude i slotsparken! KONGEN (I en streng tone) Du må passe meget godt på hende, Petrunelle! Hvis der sker prinsessen den mindste smule, bliver du sat op i tårnkammeret, og der kan du sidde helt alene resten af dit liv. - - Og du får ikke engang lov til at strikke! Har du forstået! PETRUNELLE Jeg lover, at jeg nok skal passe godt på prinsessen. (PETRUNELLE nejer for KONGEN og DRONNINGEN. Så sætter hun sig ved vuggen og gynger DEN LILLE PRINSESSE i søvn. KONGEN og DRONNINGEN går. PETRUNELLE småsnakker og synger for den lille)