1410 skuespil i databasen 05.05.2024

Sparta

Benjamin Kitter
Baggrunds information
Efter 30 år som fransklærer er Herbert gået på pension. Nu skal livet nydes i hjertet af Provence, sammen med hans elskede Lilly. Deres sønner ankommer, familien er samlet, og Tour de France-feltet suser gennem den lille by. Men det er som om nogen er flyttet med. Selv når alle andre sover, er Herbert ikke alene. Herbert er aldrig alene ... 4 medvirkende, 3 mænd, 1 kvinde 2 locations Varighed ca. 85 min.
År / Udgivet:2016 /
Varighed:85 minutter
Område / Genre:Voksne / Eksperimenterende
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7167-061-5
Locations:2
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
SPARTA! af Benjamin Kitter Personerne Herbert, 60 år Lilly, hans kone, 60 år Elias, deres ældste søn, 32 år Sebastian, deres yngste søn, 27 år Handlingen udspiller sig over en weekend i et byhu
Uddrag
HERBERT - (alene. Lilly stivner i sin bevægelse foran ovnen - hun går i ‘frys’) Hun var enhver mands drøm. Smuk og utilstrækkelig. LILLY - HERBERT ...? HERBERT - Hedder jeg. Og jeg er aldrig i tvivl. Jeg hører mit navn råbt højt og tydeligt 62 gange om dagen. Gerne fra den anden ende af huset. 62 gange om dagen. Mit navn og min alder glemmer jeg aldrig. Vi er på jorden for at hjælpe andre. Det sagde Walt Whitman. Men hvad de andre laver her, ved jeg ikke. Min farfar hed Herbert, og underviste også i fransk. Han havde også to børn. To sønner. Jeg elsker at tage opvasken. Mens vi har gæster. Tænke i fred. Drømme. I fred. LILLY - HERBERT ...? HERBERT - (går hen til hende, betragter hende) Nissen flyttede med. Ikke at det kom bag på mig, for jeg havde set den bruge fire dage på at pakke bilen. Selvom der var plads nok i flyttevognen. Og jeg havde set den bruge et kvarter på at sikre sig at komfuret var slukket, inden vi kørte. Det er problemet med komfurer. De er fuldstændig utilregnelige, når man har vendt ryggen til dem. Jeg skal dø i dag. (Pause). Eller i morgen. Det er svært at sige helt præcist. SCENE 3 - DU SKAL HAVE EN PILLE LILLY - (off) Herbert …? HERBERT - Ja, min egen. LILLY - (kommer ind) Ved Elias godt hvilken vej, de skal køre? HERBERT - Det har jeg en fornemmelse af at taxachaufføren ved. LILLY - Nå, det var ikke så smart. Så må man håbe at han ikke bevidst kører en omvej. Det gør de, hvis man ikke er vågen, jo. Og de er fra Marokko de fleste af dem. De lader bare som om de ikke forstår. Har du ringet og bestilt brødene? HERBERT - Hvor lagde jeg nu avisen? Lagde jeg den ovenpå? LILLY - Du løber hele tiden. Jeg står jo helt alene med det her! HERBERT - Hold nu bare kæft i fem minutter. Du har inviteret vores børn, hvis du vil have brød, så hent det for helvede. LILLY -