Pigen i skabet og to andre gys
Cathrine Fjord Fromberg
Baggrunds information
Amalies mor har købt hende et gammelt klædeskab på ”Den Blå Avis”. Amalie finder dog hurtigt ud af, at det ikke er et helt almindeligt møbel, hun har fået sig. For inde i skabet bor en ensom lille spøgelsespige, og hun vil gøre hvad som helst for at få sig en ven…
Spøgelser eller folk, der er vendt tilbage fra de døde. Mødet med det overnaturlige er fælles for alle tre historier i denne bog. Her møder vi nysgerrige og dumdristige børn, der vælger at tage kampen op mod genfærd og zombier, hvor de nok hellere skulle være løbet deres vej. For de døde er ikke til at spøge med, og de, der overlever, kommer ud på den anden side med fornyet respekt for det okkulte.
Så gør jer klar til gys og koldsved på panden, og træd med ind i en verden, hvor der lurer monstre bag hvert et hjørne. Hvis I da tør…
Rolleliste
Amalie
12 år. En stille og indadvendt pige, der ikke
har særlig mange venner.
Sarah
14 år. Amalies storesøster. Synes Amalie
er et irriterende pattebarn.
Daniel
Amalies bedste ven.
Emily
Pige
Uddrag
Amalies soveværelse. På scenen står en seng og et stort,
hvidt klædeskab. På gulvet står der en flyttekasse fyldt med tøj. Amalie og hendes
mor kommer ind
MOR - Jeg fandt det på Den blå avis. Vildt billigt. Det har stået på et loft i årevis. (Hun
går hen til skabet) Hvad siger du så?
AMALIE - (Ser sig om) Hvor er min kommode?
MOR - Den så jo rædsom ud efterhånden. Jeg har købt skabet i stedet for. Du bliver jo
også større, og så fylder dit tøj mere.
AMALIE - (Ser et øjeblik på skabet) Jeg får da aldrig tøj nok til at fylde det skab.
MOR - (Ser også på skabet) Ja, det er måske lidt stort, men så kan du have kasser
stående nede i bunden. (Amalie svarer ikke) Er du slet ikke glad for det?
AMALIE - Jo ... men jeg kunne ogs