1410 skuespil i databasen 21.05.2024

Branden

Simone Isabel N Charlotte Ladef
Baggrunds information
”Bliver du aldrig bange for, at der ikke er noget, der rigtigt betyder noget? Nogle gange føles det som om, at hele menneskeheden kunne forsvinde fra jordens overflade for altid, og det ville ikke gøre nogen forskel.” Det er de tanker, Laura gør sig på efterskolen. En dag forskanser hun sig på sit værelse. Det giver ikke mening at gøre andet. For findes den overhovedet – meningen med det hele? Eller er det bare noget, vi alle, unge som voksne, stiltiende lader som om? De andre elever - med forelskede William i spidsen - sætter sig for at få Laura ud af værelset. De vil for enhver pris overbevise hende om, at alting betyder noget… Ca. 60 minutters varighed 6 locations (eller færre/flere afhængig af iscenesættelse) Stykket har mange roller, men kan spilles af mindst to skuespillere, 1m og 1k.
År / Udgivet:2015 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:1-2 ( 1 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Danske Dramatikere
ISBN:978-87-7865-989-7
Locations:6
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
KARAKTERER LAURA WILLIAM FANNY KARL BEATE DAVID KASPER SOPHIE OG ALLE DE ANDRE … Stykket blev opsat af hvid støj sceneproduktion i 2013. I den opsætning blev stykket spillet af to skues
Uddrag
3. OKAY SÅ Aften. Laura sidder udenfor skolen. William kommer derud. Får øje på hende og kommer derhen. De er lige generte til at begynde med. WILLIAM - Noget galt? Hun ryster på hovedet. Der går lidt tid. Han finder en cigaret frem på en måde, han håber, ser smart ud. LAURA - Det mener du ikke? Ryger du? Er verden ikke slem nok i forvejen? Er livet ikke kort nok? Du vil gerne lige have lidt kræft, så det kan gå endnu hurtigere. Det skærer ti år af dit liv dét der, er du klar over dét? Så lærer du måske aldrig dine børnebørn at kende. Fortjener de ikke at få en bedstefar? Og i mellemtiden ødelægger røgen dine omgivelser og dine indre organer. Tillykke med det. Du har truffet alle tiders fede beslutning. Pause. WILLIAM - (Finder på det) Nej, øhm, det’ fordi jeg havde da ikke tænkt mig at tænde den. Jeg tænder den ikke … Jeg skal bare lige … Øhm … Smage smagen. Mærke suset. Men jeg tænder den ikke. På den måde bliver døden håndgribelig, ik’? Jeg styrer døden. Ser den i øjnene. Jeg mærker suset, men jeg løber ikke nogen risiko ... Det er det, man kalder … billedsprog. Et symbol. Ja, det er noget, jeg har læst i en bog. LAURA - (sarkastisk) Wow. Er det sådan noget, I lærer på Birgittes danskhold? WILLIAM - Ja, glæd dig til du kommer i 10. vi har det vildeste pensum. LAURA - Jeg skal ikke i 10. WILLIAM - Nå, skal du direkte i gymnasiet? Er du sådan en stræber? LAURA - Du må altså godt tænde den. WILLIAM - Den er et symbol. LAURA - Du er for langt ude.