1410 skuespil i databasen 21.05.2024

Gespenst

Lenemarie Olsen
Baggrunds information
Handlingen foregår på en gammel feriekoloni, hvor en gruppe børn en sommer mødes, og sociale dramaer og uhyggelige oplevelser venter, mens børnene forsøger at forstå hinanden og hvad der sker.
År / Udgivet:2013 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:10-20 ( 8 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-909-5
Locations:1
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
11 roller 8 piger 3 drenge
Uddrag
EMMA - Indrøm det nu bare. Jonas - Du indrømmer til os, så går du til de voksne og siger, det var dig. Og at det var dig alene. Louise - ... Det var ikke mig. Jonas - Skal det gå ud over os alle sammen? Der er så mange beviser. Louise - Jeg lånte min trøje til en dreng i nat. EMMA - Ja helt sikkert. Musik lander tungt. Børnene løber ud, Julie og Emma er de eneste tilbage. Emma sidder på gulvet med en plasticpose. Julie - Louise lyver. EMMA - Hvorfor kan du ikke tage hjem? Julie - Hvad? EMMA - Det sagde du. Hvorfor kan du ikke tage hjem, hvis du ikke vil være her længere? Julie - Det kan jeg vel også godt. Det er bare bedst, jeg bliver her hele ugen, så der er stille derhjemme. Har du hjemve? EMMA - Nej. Hvorfor skal der være stille? Julie - Min mor skal føde min lillebror. EMMA - Skal du så ikke være der? Julie (Ryster på hovedet) - … Vil du med ud. EMMA - Hvad så, hvis du bliver syg? Julie går ud. DEN SULTNE Maren - Nu lukker solen sit øje Snart lukker jeg også mit Vor fader i det høje Du lukker aldrig dit Vogt os alle sammen Så ingen drømmer stygt Da siger jeg mit amen Og sover sundt og trygt Du lukker aldrig dit Du lukker aldrig dit Emma rejser sig med posen i hånden og ser på Maren. Maren - Du må ikke være herinde om dagen! EMMA - Det må du da heller ikke. Maren - Hvad har du i posen? EMMA - Ikke noget. Jeg skal bare hente noget. Maren - Hvad skal du hente? EMMA - Min mobil. Det er så åndssvagt, at man skal være ude, når det regner. Jeg har sommerferie, jeg er da ligeglad, om der er nogen, der har smadret noget. Jeg tager hjem i dag. Maren - Det kan man ikke. EMMA - Jeg får min mor til at hente mig. Maren - Du må slet ikke være herinde om dagen. EMMA - Nej og hvad så. Hvad med dig selv? Maren - Du skal deltage i udendørsaktiviteter. Rør dit legeme til kinderne blusser. EMMA - Man kan da bare melde fra til gymnastik. Maren - Det er ikke sådan, det virker. Hvis de opdager dig, så straffer de dig. Tager maden fra dig. EMMA - Hvad snakker du om? Maren - Gør du det med vilje. EMMA - Nej. Hvad mener du? Hvem har sladret til dig? Hvad. Hvad. Hvem har du snakket med? Maren - Vil du have dem til at straffe dig med vilje? EMMA - Nej, jeg vil bare hjem, jeg gider ikke være her alligevel. Maren - Hvad har du i posen? EMMA - Det rager fandeme ikke dig. Maren - Må jeg ikke nok få noget. Bare et lille stykke. EMMA - … Hvorfor spiser du ikke bare til måltiderne. Maren - Hvorfor stjæler du maden? EMMA - Fordi jeg er sulten, min mor har betalt for den her lejr. Maren - Har hun det? EMMA - Ja. Så har jeg også ret til at tage alt det, jeg vil have. Maren - Må jeg ikke nok få noget. Jeg siger ikke noget til nogen, hvis du deler med mig. EMMA - … Jeg kan ikke lide at spise, når der er nogen, der kigger på mig. Maren - Hvorfor? Fordi du ikke tygger maden? Fordi du sluger den? EMMA - Nej. Maren - Hvis du giver mig noget, så lukker jeg øjnene, mens du spiser. EMMA - Jeg kan heller ikke lide at se dig spise. Maren - Fordi jeg ikke tygger maden? Vi lukker begge to øjnene. Hvis du deler med mig, så lukker vi øjnene, og så siger jeg aldrig til nogen, at du er en tyv.