1410 skuespil i databasen 19.05.2024

Peter Pan

Kim Konnerup
Baggrunds information
Kim Konnerup har skrevet en ny udgave af "Peter Pan", baseret på J. M. Barries originale opsætning, i en nyoversat og nyfortolket sprogtone. Intentionerne med stykket har været at finde tilbage til originalstykkets dramaturgi og absurditet krydret med en nutidig leg med sprog, ord og humor. Peter Pan udspiller sig i fem små akter med fem lokationer. Der er tyve roller med replikker, samt tre roller uden replikker. Nogle af rollerne kan eventuelt spilles af samme skuespiller, ligesom der kan suppleres med flere indianere, sørøvere og havfruer. Første gang denne version af Peter Pan blev opført, var det med 17 skuespillere og en spilletid på 70 mi-nutter.
År / Udgivet:2011 /
Varighed:70 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Dramatiseringer
Medvirkende:10-20 ( 7 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-832-6
Locations:5
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kim Konnerup




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
MICHAEL FRU DARLING HR. DARLING WENDY JOHN PETER NANA TUTS LET TVILLING 1 TVILLING 2 NIBS KRØLLE STARKEY KLO SMISKE TIGERLILJE PANTER SØRØVER1 SØRØVER 2 SKYGGEN HAVFRUE KLOKKEBLO
Uddrag
Let kommer gående med sin fløjte, de andre børn kommer frem fra alle sider. TUTS: Hva så, Let … er Peter ikke kommet hjem endnu. LET: Øh … hvad tror du selv, Tuts! 1: Bare han snart kom … 2: … hjem for vi er faktisk lidt bange for … 1: … sørøverne når han ikke er her. LET: Det er jeg ikke. Jeg er ikke bange for noget som helst. Men jeg ville virkelig gerne høre hvordan det gik med Askepot. TUTS: Også mig. Jeg kan ikke rigtig huske min egen mor, men jeg tror måske hun lignede Askepot. NIBS: Jeg kan huske om min egen mor at hun altid sagde til min far: ”Gid jeg havde mit eget checkhæfte.” Det ville jeg også ønske. KRØLLE: Hvad er et checkhæfte? NIBS: Aner det ikke. Men jeg ville sådan ønske jeg havde et, for så ville jeg give det til min mor. LET: Min mor var rigtig glad for mig. Mere end jeres mød- re var. For jeg fik nemlig et rigtigt navn af min mor. I har fået jeres navne af Peter, men på den vasketøjspo- se jeg lå i, havde min mor nemlig skrevet både mit fornavn og mit efternavn. Let – Snavset. Det er mit navn. Let Snavset. Børnene kaster sig over hinanden, men stopper slagsmålet da de hører nogen nærme sig. De gemmer sig, på nær Nibs. Jo ho ho, et sørøverliv Et kranie med korslagte ben Vi sejler væk i et sørøverskiv Før Djævlen han ta’r hver og en Sørøverne kommer marcherende, Starkey får øje på Nibs og løfter sin pistol, men Klo sætter sin klo i ham. STARKEY: Arh hvad, kaptajn, jeg havde ham jo lige. KLO: Væk med den. Væk. STARKEY: Men det var jo en af de der drenge der. Jeg ku há skudt ham død lige i hans ansigt. KLO: Ay. Og så havde Tigerlilje og hendes rødhuder hørt det, og så havde vi haft balladen. Er du ude på at mi- ste din skalp.