Julie og Romeo

Julie og Romeo er en fantasi over Shakespeares udødelige tragedie om det elskende, unge par, der ikke kan få hinanden pga. deres slægters fjendskab. Historien er evig, den har udspillet sig i virkeligheden ligeså længe fortællekunsten går tilbage, og mon vi nogen sinde slipper for den helt? Shakespeares tekst er her nyoversat af Gerz Feigenberg. I Shakespeares ånd - han var jo også en "kollaboratør", der altid havde plads til øjeblikkets indfald, har han forsøgt at digte sit eget til i Shakespeares stil. Der er meget få regibemærkninger, ligesom hos Shakespeare - for at stille kompagniet så frit som det er muligt.

ROMEO JULIE TYBALT ANDREA KNOKLER MONTAGUE LADY CAPULET

JULIE: Romeo! ROMEO: Min elskede? JULIE: Hvad tid i morgen skal jeg sende bud til dig? ROMEO: Når den er ni. JULIE: Det lover jeg, jeg gør: Der er tyve år til da. Nu har jeg glemt hvorfor jeg kaldte på dig. ROMEO: Jeg bliver her og venter til du husker det igen. JULIE: Og jeg vil glemme det fordi du står her jeg husker kun hvor højt jeg elsker dig. ROMEO: Og jeg bliver stående indtil du glemmer at du har noget andet hjem end her. JULIE: Nu er det næsten morgen; du skal gå: Men ikke længere væk end den slags fugl en lille pige leger med, med snor i - Den er en stakkels fange i en lænke, som den bliver halet hjem i hele tiden, så kærligt skinsyg er hun på dens frihed. ROMEO: Åh, gid jeg var din fugl. JULIE: Ja, gid du var: Så tog jeg livet af dig med min ømhed. God nat, god nat! Det er så sød en smerte at jeg skal skilles fra dig nu, mit hjerte, så jeg ustandselig forlænger sorgen, og siger dig godnat til det bliver morgen. Ud. ROMEO: Gid søvnen finder dine øjne, fred, dit bryst, gid jeg var dem og blev hos dig. Min åndelige mester vil jeg finde og få et råd her på min lykkes tinde. Ud