HC og Andersen

Hvad kan der ske, når HC, en ung graffitimaler, møder H.C. Andersen i Kongens Have en sen aften i foråret 2005 og bliver inddraget i Andersens digteriske univers anno 1839? Hvordan bliver han påvirket af den antiracistiske holdning i skuespillet Mulatten, som Andersen netop er ved at skrive? Han møder jo rollerne lyslevende, mens de bliver skabt, samtidig med at adskillige eventyrfigurer trænger sig på – både dem, der venter på at bliver skrevet færdig, og dem, H.C. Andersen allerede har givet liv.

PERSONLISTE Nejsen Lytsen HC (Hans Christian) Alfekoret HCA (H.C. Andersen) Hekse og trolde Mor Far Mie Mies to motorcykelfyre Vægteren HCA-klippenes stangdukkeførere Den slemme maske

FØRSTE AKT 1. SCENE Eftermiddag i Kongens Have. Parkstemning, fugle kvidrer. Havens muntre gartnere ordner omkring statuen (river og fejer) og gør den ren for fugleklatter og støv. De fløjter og nynner melodien til Gartnernes duet. LYTSEN – Du, Nejsen. NEJSEN – Hvad så? LYTSEN – Børsten der. NEJSEN – Grib. LYTSEN – Hør (banker let på statuen). Hallo (banker igen). NEJSEN – Lytsen, hold op. Der er ingen hjemme. LYTSEN – Nogen siger han kan snakke. Der er liv i H. C. Andersen, siger de. NEJSEN – Nå. Men vi skal være færdige, Lytsen. Rub neglene. LYTSEN – Her kan ske hvad som helst, siger de. NEJSEN (tørrer en fugleklat af sig) – Ja, man kan få en fuglelort i hovedet, siger jeg. LYTSEN – Man kan få et eventyr, Nejsen. NEJSEN – Nå. LYTSEN – Ting bliver levende. NEJSEN (peger på statuen) – Også den der? LYTSEN – Ja, hvorfor ikke. Det kunne da være fedt. NEJSEN – Du er barnlig, Lytsen. LYTSEN – Bare af med hatten, og goddag Andersen. NEJSEN – Ja, ja, folk skulle altid lægge mærke til ham. Men, nixen bixen. LYTSEN – Prøv. Sådan her. NEJSEN – Pjat med dig. Det er bare nogle kilo bronze der har været i en støbeform. LYTSEN – Hvis du lytter, han du høre ham. Han er 200 år gammel, men han er levende. NEJSEN – Jeg lytter. (Banker på statuen) Den er hul. Det er alt hvad jeg kan høre. HC kommer til syne. Betragter statuen. LYTSEN – Hvis du lytter rigtigt, kan du se alferne og høre dem synge. NEJSEN – Og hvis du lukkede øjnene op, kunne du se at nu er den skiderik her igen. (Til HC) Skrup af knægt! LYTSEN – Tag det roligt Nejsen. Det er bare HC. NEJSEN – Kan du ikke høre. (Efter HC med en kost) Væk med dig! HC (råber på sikker afstand) – Det er en offentlig park. (Giver ham fingeren) Oldsag! NEJSEN (råber) – Jeg ved hvem din far er! HC – Jeg griner! (Kunstigt vrængende) Ha, ha, ha! Kan du høre jeg griner. Oldsag! (Fingeren igen. Skynder sig bort). LYTSEN (til Nejsen) – Fald ned mand. Det er da synd sådan som han bare driver omkring. NEJSEN – Synd. Har du det rigtig godt? LYTSEN – Ja da. NEJSEN – Nå, men så… Det er jo godt. (Betragter statuen) Pyntet og fin. Så er det fyraften. Under de seneste replikker trænger melodien til Gartnernes duet sig på.