Vildskud
Thomas Markmann
Baggrunds information
Den rejsende i ”Vildskud” bruger de sidste penge på en busbillet, der gerne skulle fører ham på vej. Han er bare ikke sikker på, hvorhen. Han er i det hele taget ikke sikker på ret meget. Men den rejsende bliver køresyg, får kvalme og må til sidst vælte ud af bussen for at brække sig!
Han fortsætter til fods, i en by med høje grå bygninger, et sted hvor solens stråler aldrig helt når ned. På sin vej, møder han de mærkeligste mennesker - som alle former ham, retter ham til, lære ham om livet. Vildskuddene bliver klippet af, et for et! Men tvivlen sidder stadig i hans øjne…
Vildskud stiller mange spørgsmål og gør det på en ganske morsom og indimellem grotesk måde.
Vildskud er fyldt med absurde dialoger, ren poesi, alvor og grin - men Vildskud giver ingen svar, dem må du selv lede efter!
Rolleliste
PERSONERNE
EN MAND
EN KONE
EN REJSENDE
EN PASSAGER
EN SYGEPLEJERSKE
EN BEBOER
EN EKSPEDIENT
EN MÆRKELIG FYR
EN PIGE
Uddrag
I EN STUE
EN KONE - Hvem var det du talte med?
EN MAND - Det var bare en eller anden ung knøs, som stod og råbte ned på gaden
EN KONE - Hvad råbte han?
EN MAND - Det ved jeg ikke, jeg bad ham om at dæmpe sig lidt
EN KONE - Det var godt
EN MAND - Ungdommen nu til dags - de er ikke ordentligt opdraget
EN KONE - Det kan du have så evig ret i
EN MAND - Det er forældrene, de kan ikke finde ud af at sætte grænser. Jeg kan godt sige dig, den gang jeg var på hans alder, der fik jeg sørme ikke lov til at rende rundt og forstyrre folk - næ der var ting der skulle passes
EN KONE - Det var der
EN MAND - Man havde slet ikke tid til den slags
EN KONE - Nej ih gud fri mig vel
EN MAND - Det vil du da godt give mig ret i?
EN KONE - Ja, den gang var tingene anderledes
EN MAND - Det var de - var man uartig, ja så var det en på siden af hovedet. Så kunne man sgu lære det
EN KONE - Eller en bag i
EN MAND - Det er der aldrig nogen der har taget skade af - det er nu bare min mening
EN KONE - Nej tværtimod
EN MAND - Men i dag - uha nej - der må man dårlig bede sit barn om at gå ned med skraldespanden
EN KONE - Lediggang er roden til alt ondt
EN MAND - Så sandt, så sandt - vise ord. Hvem er det i øvrigt der har sagt det?
EN KONE - Er det ikke Grundtvig?
EN MAND - Grundtvig? eller måske Stauning - nej - det var nok Platon
EN KONE - Hvem er det?
EN MAND - Var - han er død nu. Han var filosof
EN KONE - Ja, sådan noget forstår jeg mig ikke på
EN MAND - Nej det kan vi jo ikke alle. Men det er ham, der opfandt staten
EN KONE - Det troede jeg var Grundtvig?
EN MAND - Nej det er ham med højskolerne
EN KONE - Der kan du bare se - hvad forstår bønder sig på agurkesalat
EN MAND - Er der mere kaffe på kanden?
EN KONE - Ja, nu skal jeg skænke …
EN MAND - Grundtvig det var også ham med sal-merne
EN KONE - Ja det ved jeg - dem sang vi skolen - de er meget smukke
EN MAND - Men dem lærer de unge formentlig hel-ler ikke længere
EN KONE - Det er en synd og en skam
EN MAND - Man giver dem vel heller ikke lektier for længere
EN KONE - Næ det gør man nok ikke
EN MAND - Det er derfor de bliver sådan - de aner jo ikke hvad de skal foretage sig
EN KONE - Lediggang er roden til alt ondt
EN MAND - Vi måtte læse lektier
EN KONE - Det måtte vi
EN MAND - Der var ikke så meget at gøre
EN KONE - Nej - og ellers så var det en bagi
EN MAND - Men jeg har sørme læst lektier - med vores datter
EN KONE - Det har du - hver aften
EN MAND - Den slags må man ikke forsømme - Det er ens ansvar som forældre. I dag er der garanteret ingen børn der kan Grundtvigs salmer
EN KONE - Nej det er sørgeligt
EN MAND - Det er hele vores danske kulturarv, der er ved at gå til grunde - og de unge render bare rundt imens, uden at ane hvad de skal foretage sig